





”Du skal ikke være kok, det kommer til at slide dig op,” sagde Mette Dahlgaards farmor velmenende i sin tid – og det var heller ikke Mette Dahlgaards plan. I hvert fald ikke til at starte med. Hun vidste dog, at hun ville noget med mad, og derfor tog hun en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Senere skiftede hun spor, og i dag er hun chefkok på restaurant Gemyse i Tivoli i København. Den fine titel er hun ikke kommet sovende til, og Mette Dahlgaard har derfor et stort indblik i branchen:
”Jeg har flere familiemedlemmer, som også arbejder i professionelle køkkener, så jeg har været bekendt med branchen fra barnsben. Derfor tror jeg heller ikke, at jeg på samme måde har fået det kulturchok, som andre måske får,” funderer hun. Der er ingen tvivl om, at Mette Dahlgaard er glad for sit arbejdsliv. Alligevel kan hun godt se, at der udfordringer i branchen, både i forhold til tonen og kønnene i mellem:
”Jeg tror, at mange af kvinderne får nok, mens de er i lære. Når de så er færdiguddannede, så er de allerede brændt ud. Sexchikane er ikke noget, jeg selv har oplevet i branchen, men jeg har snakket med en del, som har oplevet det. Det får ikke lov at foregå på Gemyse. Hvis en gæst antaster personalet, så bliver vedkommende bedt om at gå, og skulle der ske noget internt blandt medarbejderne, så er det da klart, at jeg ville indkalde begge parter til en snak,” siger Mette Dahlgaard.
Er branchen blevet bedre?
Præsterer man bedre, når den sure chef råber ukvemsord ind i hovedet på en, så trommehinderne blafrer? Laver man færre fejl og bedre mad – og får man lyst til at gå på arbejde? Alle ved, at svaret er nej. Men hvorfor lader det så til, at der er gået Gordon Ramsay i store dele af hotel- og restaurationsbranchen?
”Det er min opfattelse, at branchen faktisk er blevet bedre. Dermed ikke sagt, at den er blevet perfekt, for jeg ved, at der stadig er en meget hård tone nogle steder, men jeg tror, at vi trods alt bevæger os i en bedre retning,” siger Mette Dahlgaard, der husker sine helt unge år i køkkenet som værende noget mere barske: ”Jeg har mødt flere kokkeelever gennem tiden, som var blevet pillet helt fra hinanden, og hvor det tog lang tid, før de fik genopbygget troen på sig selv. Det er jo decideret mobning, og det hører sig ikke til på en arbejdsplads.”
Hører mad og mobning sammen?
Men hvad siger chefkokken til påstanden om, at det i mange tilfælde er arbejdsgiveren, som skaber problemerne? ”Jamen det er det. Når man er i lære, ser man helt vildt meget op til sin chef, og hvis chefen lærer de ansatte, at her er det okay at råbe og tale grimt, så smitter adfærden af på medarbejderne. Når de så selv kommer ud som chef eller souschef, så har de lært, at det er sådan, man gør. Den gode adfærd skal starte øverst i hierarkiet.”
Som helt almindelig medarbejder kan det være uendelig svært at sige fra over for den urimelige chef, for hvad nu, hvis man bliver fyret? Eller endnu værre: Hvad nu, hvis man får et dårligt rygte? ”Det er på mange måder en lille branche, forstået på den måde, at mange kender hinanden på kryds og tværs. Derfor løber rygterne også stærkt, og går man til sin fagforening, bliver man måske betragtet som en sladderhank, og så får man ikke job andre steder. Derfor er der mange, der finder sig i alt for meget, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne,” siger Mette Dahlgaard.
Familien er en faktor
Mette Dahlgaard mener også, at de skæve arbejdstider er afgørende for, hvorvidt kvinder bliver hængende i branchen: ”Jeg tror, at de skæve arbejdstider har en hel del at gøre med det. Man kan starte i lære som kok efter 9. klasse, hvor man er 15-16 år gammel, og i den alder er det nok de færreste, som har tænkt på de der børn, de måske skal have ti år ude i fremtiden,” vurderer Mette Dahlgaard og tilføjer: ”Man er trods alt lidt ældre, inden man for eksempel kan begynde at uddanne sig til sygeplejerske, så det er måske i højere grad et gennemtænkt valg, selvom jeg også kender kvinder her, som springer fra.”
Et almindeligt otte til fire-job er ikke noget, der tiltaler Mette Dahlgaard, der elsker a la carte-livet. Hun har selv to børn på to og fire år, så hun ved om nogen, hvor svært det kan være at få familielivet til at hænge sammen:
Alle rettigheder forbeholdt | What's Cooking