





Der er ikke mange kvinder at finde i hotel- og restaurationsbranchen – og hvorfor er der så ikke det? Er det på grund af de skæve arbejdstider, som går ud over familielivet, den hårde tone i køkkenerne og restauranterne eller sexchikanen, som foregår i langt højere grad, end man måske lige skulle tro? Er kvinder bare nogle sarte sipper, der burde tage en tudekiks og komme videre, eller er der rent faktisk større fundamentale problemer i branchen, der bevirker, at kvinderne ofte kun bliver hængende i faget i få år?
”Sådan er det bare”
Forhandlingssekretær hos 3F, Peter Lykke Nielsen, har flere bud på, hvorfor branchen ikke er attraktiv for kvinder: ”Det ville jo være dejligt nemt at sige, at det er de skæve arbejdstider, som udgør problemet, men jeg har svært ved at tro på, at det er rigtigt. Der er også skæve arbejdstider i sygeplejen, som om noget må siges at være et kvindedomineret felt, og her ser vi altså ikke den samme massive flugt,” siger han.
Men hvad så med den hårde tone og sexchikanen? ”Branchen er kendt for den hårde tone, og jeg tror, det er et stort kulturchok for både mænd og kvinder, når de første gang stifter bekendtskab med den. Man kan heller ikke benægte, at der er omfattende problemer med sexchikane, både blandt medarbejderne, men også fra gæsterne,” fortæller Peter Lykke Nielsen og tilføjer: ”Jeg tror dog, at det største problem er den holdning, man finder hos arbejdsgiverne mange steder i branchen, som er, at `sådan er det bare, og hvis du ikke kan klare mosten, så må du finde et andet arbejde´.”
Og det ærgrer Peter Lykke Nielsen, at arbejdskraft går tabt, fordi branchen ikke er attraktiv: ”Statistikker viser, at en tredjedel af dem, der uddanner sig inden for branchen, er kvinder, og at de fleste af dem forsvinder igen inden for få år. Det er jo en tredjedel af arbejdskraften, som går tabt. For slet ikke at tale om mændene. De hopper jo også fra, selvom de gennemsnitligt gør det lidt senere i livet end kvinderne.”
En dyr fornøjelse
Økonomisk set er medarbejderudskiftning rigtig dyrt; man skal bruge tid, energi og ressourcer på at lære en ny op, og den nye skal opbygge erfaring helt fra bunden i den specifikke virksomhed. Derfor undrer det også Peter Lykke Nielsen, at arbejdsgiverne ikke gør mere for at holde på deres medarbejdere:
”Jeg tror simpelthen, at folk brænder ud. Det kan virke nærliggende at tro, at løn udgør den største forskel på, om medarbejderne bliver hængende, men det drejer sig i højere grad om, hvorvidt man finder sit arbejde interessant. Gør man det, er der en langt større tendens til, at man går på kompromis med både arbejdstider og løn. Lærer man noget, og er der udviklingspotentiale? Har man et passende ansvar? Interesserer man sig for det, man laver? Og er det trygt og rart at være på arbejde? Jeg tror, det er en branche, hvor det kan være svært at bevare gejsten, og hvis man så samtidig oplever, at der bliver talt grimt til en, så er det da klart, at man skifter job, så snart man får chancen,” siger han.
Det er tid til en kulturændring
Spørger man Peter Lykke Nielsen er det på tide, at der sker en kulturændring i hotel- og restaurationsbranchen – og den ændring skal komme fra arbejdsgiverne. For generelt set er der problemer med at holde på medarbejderne, og det er på tide, at arbejdsgiverne indser det:
”Arbejdsgiverne skal måske se lidt mere indad. Det er selvfølgelig nemmere for dem, hvis medarbejderne bare ikke er dygtige nok eller ikke kan tåle presset, for så kan de projektere skylden væk fra dem selv. Det er jo altid dejligt, hvis det hele bare er nogle andres skyld – det er bare ikke særlig konstruktivt. I stedet burde arbejdsgiverne i den her branche blive bedre til at konfrontere sig selv med problemerne og finde løsninger, der kan sikre et behageligt og ønskværdigt arbejdsmiljø,” understreger Peter Lykke Nielsen og afslutter:
”Man kan jo passende starte med at gøre op med den hårde tone og gøre det klart for medarbejderne, at `her taler vi pænt til hinanden´, og at der er nultolerance over for sexchikane – og så rent faktisk håndhæve de regler i stedet for at forsvare og bortforklare den dårlige kultur.”
FREMHÆVET CITAT
”Statistikker viser, at en tredjedel af dem, der uddanner sig inden for branchen, er kvinder, og at de fleste af dem forsvinder igen inden for få år. Det er jo en tredjedel af arbejdskraften, som går tabt.”
Alle rettigheder forbeholdt | What's Cooking