





Hos FlexyBox har de udviklet et specielt system, FlexyPOS, til restaurations- og cafébranchen, som giver dig en komplet kassemanagement-løsning. Totalløsningen sparer dig for både tid og penge, og det giver dig en unik mulighed for at optimere processerne internt i din forretning. FlexyBox tilbyder blandt andet løsninger til caféer, barer, restauranter, bagere, hoteller og kroer. Derudover har de Nordens førende bowling managementsystem, FlexyBook, og FlexyFitness, som er målrettet fitness-branchen.
En totalløsning er en god løsning
En af dem, som drager nytte af en FlexyBox-løsning, er restaurantkæden Gorm’s Pizza. De startede med et nyt kassesystem og udvidede efterfølgende. I dag er vagtplan, løn, bordbooking samt kasse samlet i ét system, og det er både praktisk og en økonomisk fordel: ”Det giver overblik, og vi sparer penge ved at have en totalløsning,” fortæller Anders Kjørup, som er administrerende direktør for Gorm’s Pizza.
Gorm’s Pizza har benyttet FlexyBox i to år, og de er meget tilfredse med systemet: ”Det mindsker risikoen for fejl, at vi er sluppet af med en del manuelt arbejde, fordi det hele kører automatisk,” siger Anders Kjørup, som synes, at FlexyBox gør meget ud af at imødekomme ønsker og behov på en innovativ måde.
Systemet sikrer god service
Gennem FlexyBox-løsningen kan kunderne hos Gorm’s Pizza også selv gå ind og bestille bord, og er der ikke plads i restauranten, får kunderne i stedet tilbudt muligheden for at booke bord i en nærliggende Gorm’s Pizza-restaurant. ”Det er rigtig smart, at kunderne automatisk får tilbudt denne service,” understreger Anders Kjørup og tilføjer: ”Når en kunde booker bord i en af restauranterne, kan vi også se, om kunden har været der tidligere, og hvad han eller hun bestilte ved den lejlighed. På den måde har vi også muligheden for at indrette vores service efter kundens tidligere oplevelser.”
Sidst men ikke mindst samles hele kædens økonomiske nøgletal i et samlet dashboard, som kan tilgås hvor som helst og når som helst med realtime tal fra FlexyPOS-databasen fra de enkelte restauranter.
Alle rettigheder forbeholdt | What's Cooking