Det er slut med at være brødflov
Med det nøje udvalgte brødsortiment, KokkeStærke UnderVærker, fra Schulstad Bakery Solution går dine gæster mætte og tilfredse hjem
Hos Schulstad Bakery Solution er beskeden klar: Undervurdér aldrig brødets betydning for den totale spiseoplevelse. Derfor har de skabt KokkeStærke UnderVærker – et stærkt sortiment, der nøje er smagt og udvalgt af en flok brødglade og forventningsfulde smagere med tidligere coach for Kokkelandsholdet, Per Mandrup, i spidsen.
”Der er tale om brød fra øverste hylde i smag og kvalitet. Vores mission er at hjælpe restauranter og kantiner med at løfte menuen og give gæsterne en unik smagsoplevelse,” siger Cecilie Wiingaard, der er Marketing Manager hos Lantmännen Unibake.
Forkæl dine gæster
Sortimentet giver overraskelser til aftengæsten med de høje forventninger til luksusburgeren og mulighed for at lege med koldhævede signaturboller bagt af rådej. Bagværk, der på gourmetægte vis gør det nemt for dig at sætte dit eget præg og forkæle dine gæster med endnu mere smagskarakter.
”Der er mange gode grunde til at vælge rådej. Det er nemt, og brødet får sin helt egen identitet. Det er ren freestyle for menumagere og superlet at gøre rådeje strukturfyldte, saftigere, frækkere, mørkere og dybere alt efter smagsdrejninger. Kort sagt: Det er brød, dine gæster husker,” forklarer Cecilie Wiingaard.
Læs mere om sortimentet
Sortimentet kan opleves i Schulstad Bakery Solutions magasin, der også bærer navnet KokkeStærke UnderVærker. I den nyeste udgave af magasinet får du menu-inspiration med kant og karakter på et ambitiøst restaurantniveau, og der er nye fortolkninger til både brødkurv, aftenmenu og leg med rådej.
”Det gælder om at forkæle gæsterne fra start. KokkeStærke UnderVærker rusker op i den oftest traditionelle brødkurv og lader brødet tage scenen, både mens gæsterne venter og gennem hele måltidet,” afslutter Cecilie Wiingaard.
FAKTABOKS
Du kan læse …
… magasinet KokkeStærke UnderVærker på www.schulstadbakerysolutions.dk og få flere inspirerende brødoplevelser. Du kan blandt andet få nye idéer til morgenkortet, frokost- og tavleretter, aftenmenuer, kaffen, den glutenfri menu og meget mere.





