





”Vi har aldrig bare bestillinger på varer, vi har behov for gode madoplevelser, som vi løser,” siger Michael Gertz, der er direktør for BF-OKS. ”For os er det et spørgsmål om ikke bare at gentage al den tomme madsnak, som hele markedet er fuld af, men at levere noget, der virkelig holder – uanset om du vil have gourmet eller en mere dagligdags kvalitet. Derfor gør vi en del ud af kontakten. Både i telefonen, i produktionen og hos vores samarbejdspartnere sidder der dygtige håndværkere, der med liv og sjæl går op i at forstå, hvad du skal bruge – og hjælpe dig til at få det bedste i samspillet mellem kvalitet og pris.”
”Vi leverer til hele landet. Men vi ville aldrig sælge dig noget, vi ikke selv ville spise.”
Fra rene varer til specialordrer
I BF-OKS’ sortiment indgår blandt andet det lækre og saftige franske limousineoksekød fra Kildegaarden, den fyldige og smagfulde Svendborg Gourmetgris og de delikate lam fra Hjelholt Uldspinderi.
”Uanset hvad du skal bruge, så tager vi en snak om dit behov og din forventning, og så finder vi den rigtige kvalitet eller får udskåret eller produceret den råvare, du skal bruge,” siger Michael Gertz.
”Vi kender vores kunder, og de kender os. Vi er altid glade for at kunne hjælpe og komme med idéer, fordi der ikke er noget bedre, end at både kokke og kunder smiler. Derfor er vi også stolte, når vores varer som eksempelvis Kildegaardens bøffer af både topkokke, madjournalister og publikum vinder prisen som landets bedste bøf i konkurrencen ’The Beef’ – ovenikøbet to år i træk.”
Fælles for BF-OKS’ bedste kød er, at de er skabt i harmoni. ”Det er god tid, masser af plads og ro, og at dyrene simpelthen bare har det godt, der gør den forskel, vi gerne vil have vores kunder til at servere og kundens kunder til at opleve. Vi er helt vilde med dyrevelfærd, men hvis det bare bliver et begreb, som alle slynger om sig, er det ligegyldigt. Man kan smage, når dyret har haft det godt.”
Smagen af kærlighed
Når du ringer til BF-OKS får du altid erfarne slagtere og kokke i røret, der kender både varerne og mulighederne. Et godt netværk af leverandører sikrer, at du ikke går forgæves, og i produktionen arbejder slagterne omhyggeligt med at producere dine varer på en måde, der er lige, som du ønsker det. Her klares alt fra specialudskæringer til marinering og forberedelse af den gode mad, som du står og mangler.
”Vi er nok lidt nørdede, fordi vi elsker kødets gode kvalitet, og derfor er vi ikke fedtforskrækkede,” siger Michael Gertz. ”Du kan naturligvis få dine varer, som du vil have dem, men vi vil altid gå efter dét, der giver den bedste duft, smag og oplevelse.”
Hvad skal du lave i dag?
Udover kød er BF-OKS’ sortiment med tiden vokset til også at indeholde fisk, ost og andre lækkerier, men de kommer kun med på vognen, hvis de har et formål.
FAKTABOKS
”Hos BF-OKS starter det hele med en snak om, hvad fremtiden i køkkenet skal bringe. Derefter løser vi det, og efterhånden som vi lærer hinanden, dine ønsker og madstil bedre at kende, vil samarbejdet blive fantastisk. God mad starter med forståelse – men udvikles i fællesskab, og du kan altid stole på os, også på prisen. Her er du i gode hænder,” smiler Michael Gertz.
Alle rettigheder forbeholdt | What's Cooking