





Hvis der fandtes et VM i kaffedrikkeri, ville danskerne komme hjem med en velfortjent tredjeplads og en fin bronzemedalje. Den gennemsnitlige dansker slubrer nemlig hele fire kopper i sig om dagen, og det gør os til en af de mest kaffeelskende nationer i verden.
”Hjemme hos sig selv drikker danskerne hovedsageligt kaffe fra filterkaffemaskine og fra stempelkande, men gennem den sidste snes år er disse kaffetyper gradvist blevet erstattet af især italienske kaffevarianter som espresso, caffe latte, cappuccino og macchiato på caféerne,” fortæller Ole Andersen, direktør for kaffemaskineproducenten Moccamaster.
Kaffe er lig med hygge
I det store udland forsøger man stadig at forstå den danske `hygge´, og det kan jo være uendelig svært at definere. Men med en rigtig god kop kaffe i hånden er der store chancer for, at man er kommet tættere på en forståelse af begrebet. ”Kaffe er noget, vi forbinder med afslapning. Det er derfor, danskerne er så begejstrede for kaffepauser og eftermiddagskaffe. Hvis ordet `kaffe´ indgår, så er der hygge på højkant,” siger Ole Andersen.
Lige som med vin findes kaffe i et væld af typer og smagsvarianter, og en fin etikette er sjældent nok til at imponere en kaffeglad kunde. Derfor kan du med fordel have lidt forskelligt på menukortet. Og så skal du selvfølgelig have en god maskine til at brygge kaffen på.
FAKTABOKS
Sådan giver du dine gæster den allerbedste kaffeoplevelse
·Find ud af, hvilken type kaffe der passer til hvad, så du kan rådgive dine gæster til at træffe en velsmagende beslutning.
·Mal selv kaffen på en manuel kværn, så den er frisk og ikke varmes op af den elektriske kværn.
·Sørg for, at vandets temperatur er 92-96°, når det rammer bønnerne, da varmere vand vil udtrække bitre smagsstoffer.
·Servér din kaffe inden for 30 minutter efter, den er lavet, så den er helt frisk.
·Opbevar kaffen i en lufttæt dåse, så kaffens aromaer bevares bedst muligt.
·Hold altid kaffemaskinen forsvarligt ren, så den er hygiejnisk, og så kaffen bevarer sin gode smag.
FAKTABOKS
Find den helt rigtige kaffemaskine
Moccamaster har produceret individuelt håndsamlede kvalitetskaffemaskiner i næsten 50 år og laver både maskiner til private og erhverv. Der er både en maskine til dig, der bare skal brygge en enkelt kop kaffe, og til dig, der skal have gang i fire
kander på én gang.
Alle rettigheder forbeholdt | What's Cooking